Vinfamilien med en ambitiøs plan

Vinfamilien med en ambitiøs plan

Terenzi - vinfamilie med en ambitiøs plan

Federico Terenzi har sammen med sine to søskende lagt en ambitiøs plan om at være blandt de bedste i denne fremstormende vinregion. Målet er at fremstille vine med en personlighed, der udtrykker området og kvaliteten i familiens vingårde: Cerreto Piano, Crognoleta, Madre Chiesa, Montedonico og Salaioli. Vinene fremstilles bæredygtigt med respekt for naturen og alt arbejde på vingården sigter mod at fremstille vine i den bedt mulige kvalitet.

2012 Morellino di Scansano DOCG

Terenzis Morellino di Scansano fremstilles af Italiens store Sangiovese drue, dyrket dybe jorde med en blanding af sand, ler og grus. Druerne høstes typisk i slutningen af september. Ved ankomsten til kældrene håndsorteres, afstilkes druerne, hvorefter de gæres på den naturlige gær ved 27-28 graders Celcius. Den unge vin lagres herefter på tanke for maksimal friskhed og frugtintensitet. Efter aftapningen lagres vinen i yderligere tre måneder inden den frigives til salg. Resultatet er en helt usædvanligt appetitlig vin med intens, smækker og kirsebæragtig, blomstrende Sangiovese frugt, med denne drues unikke syntese mellem stringens og rigdom. Nyd den ved 15-16 grader til f.eks. fjerkræ, fuglevildt eller lam.

Køb 2012 Morellino di Scansano til kun kr. 99,- pr flaske

Se andre vine fra Familien Terenzi her

 

Tilbage