Ribeira Sacra Smagning

Ribeira Sacra Smagning

Smag 9 vine fra Spaniens nye stjerneområde og mød Martin Damm som laver vin i området.

Vinsmagning - Ribeira Sacra, Spaniens nye stjerneområde
Torsdag den 21. Juni Kl. 19:00
Vinens Verden, Slotsgade


Køb Vinsmagning Ribeira Sacra til kr. 225,- her

 

Selvom første halvdel af navnet "Ribeira Sacra" godt kunne henlede en mod Spaniens berømte vinområde Ribera del Duero, så er det ikke meget de 2 områder har tilfældes. Vinområdet Ribeira Sacra befinder sig i Galicien i Spaniens nordvestlige hjørne, langt fra berømmelse, journalister og Tempranillo. Det lille område med spektakulære stejle skråninger er beplantet med druer som Mencía, Brancellao og Merenzao. Druer som endnu ikke er kendte på den internationale scene, men som i Ribeira Sacra forventes at skabe nogle af de mest efterspurgte spanske vine i fremtiden. Vinene i området har et tårnhøjt niveau og for dem, som forbinder spansk rødvin med "vanilje og kokus, et højt indhold af alkohol samt en etikket med ordene gran reserva" vil Ribeira Sacra være en kæmpe øjenåbner. 

Vi får på aftenen besøg af Martin Damm, som måske er den dansker som kender Ribeira Sacra aller bedst. Martin har et enormt kendskab til Spanien og samtlige spanske vindistrikter, men han har valgt at slå sig ned i Ribeira Sacra på sin nye vingård Adega Damm. Han vil præsentere nedenstående vine, samt dele ud af sit store viden om områdets historie, vinproduktion og vinbønder. Vi lover det bliver en aften med en masse spændende vine, og gode fortællinger.

 

Programmet ses herunder:

  • 2016 Val da Lenda Godello
  • 2016 Frieira
  • 2016 Val da Lenda
  • 2016 Cazoga, Vina Cazoga 
  • 2014 Viña Canairo, D. Ventura
  • 2015 Lucenza, Arias García, Mª Otilia 
  • 2016 Cazoga Doña Maite, Vina Cazoga 
  • 2016 Frieira Bancales 
  • 2014 Algueira Merenzao

 

Pladserne sælges efter ”først til mølle” og kan ikke refunderes eller ombyttes til andre vare - heller ikke hvis du bliver forhindret i at deltage!

Vi sender en kvittering til dig over mail - det er din billet til aftenen. Husk at vælge afhentning, så du ikke betaler for fragt. 

 

Er det en gave?

Skal smagningen gives som gave? Så noter det venligst under bemærkninger i indkøbskurven. Vi sender et gavebevis på smagningen, som kan gives til modtager. Gavebevis vil være modtagers billet, og skal medbringes på aftenen.

 

Tilbage