Vinsmagning med Ben Glaetzer

Vinsmagning med Ben Glaetzer

Ben Glaetzer vender tilbage til Danmark med sine topvine fra Heartland og Glaetzer Wines

Vinsmagning med Ben Glaetzer (Heartland Wines og Glaetzer Wines)
Mandag den 10. september Kl. 19:00
Teater 95B, Vestergade 95B, 5000 Odense C

Ben Glaetzer blev bogstaveligt talt født til at være vinmager. Hans far er Colin Glaetzer, Barossa Valleys ”grand old man”. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år (hvilket han naturligvis rettede sig efter…). Idag er Ben en stjerne i Australien - han er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. 

Ben er involveret i tre vinprojekter: Han er medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia. Han er også medejer af Mitolo Wines, hvor han laver ufatteligt intense vine på druer fra McLaren Vale og Barossa Valley. Sidst men ikke mindst leder han Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley.

Mandag den 10. september har vi den store fornøjelse at have Ben Glaetzer på besøg. Med sig har han Nick Keukenmeester der er medejer af Heartland Winery. I den forbindelse afholder vi en smagning med vinene fra Heartland Winery og Glaetzer Wines. Ben og Nick vil sammen givet os et indblik i livet som vinmager i det sydlige Australien, samt præsentere deres fantastiske vine. Det er ikke første gang vi får besøg af Ben Glaetzer og vi forudsiger at pladserne til arrangementet vanen tro forsvinder hurtigt, så vent derfor ikke for længe med at købe plads.

Vi ser frem mod denne aften med stor spænding. Vi glæder os til at se dig!


Køb Vinsmagning Ben Glaetzer til kr. 225,- her

 

Programmet ses herunder:

  • 2013 Spice Trader Shiraz-Cabernet
  • 2014 Shiraz Heartland Wines​
  • 2013 Directors Cut Cabernet Sauvignon
  • 2014 Directors Cut Shiraz
  • 2013 WALLACE Shiraz-Grenache
  • 2015 WALLACE Shiraz-Grenache
  • 2013 BISHOP Shiraz
  • 2014 BISHOP Shiraz
  • 2013 Amon-Ra Shiraz

 

Pladserne sælges efter ”først til mølle” og kan ikke refunderes eller ombyttes til andre vare - heller ikke hvis du bliver forhindret i at deltage!

Vi sender en kvittering til dig over mail - det er din billet til aftenen. Husk at vælge afhentning, så du ikke betaler for fragt. 

 

Er det en gave?

Skal smagningen gives som gave? Så noter det venligst under bemærkninger i indkøbskurven. Vi sender et gavebevis på smagningen, som kan gives til modtager. Gavebevis vil være modtagers billet, og skal medbringes på aftenen.

 

Tilbage