Supertilbud på 3 Antinori vine!

..fra Pian delle Vigne og Guado al Tasso

Hele juni har vi et forrygende tilbud på 3 af Antinoris mest anmelderroste vine. Fra Pian delle Vigne, som er Antinoris ejendom i Montalcino, kan du kan nu købe både deres Rosso di Montalcino og Brunello di Montalcino med store besparelser.
Derudover kan du fra Guado al Tasso ejendommen, der er beliggende i den kystnære by Bolgheri, gøre et fantastisk køb på vinen "Cont'Ugo", som er Antinoris 100% Merlot. En super super-toscaner! 

 

2015 Rosso di Montalcino
Tilbud
Italien Toscana
Rødvin
199,00 kr.
149,00 v/6 fl.
2015 Cont´UGO Merlot
Tilbud
Italien Bolgheri
Rødvin
389,00 kr.
259,00 v/6 fl.

Marchese Antinori - Passion, tradition gennem 26 generationer

Antinori familien har været involveret i vinfremstilling i over seks århundreder, lige siden 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i "Arte Fiorentina", vinmagernes orden i byen Firenze. Gennem seksogtyve generationer har familien præget italiensk vinfremstilling med innovative, og til tider modige beslutninger, men altid med en grundlæggende respekt for traditionen. I dag drives familievirksomheden af Marchese Piero Antinori med støtte af sine tre døtre, Albiera, Allegra og Alessia. Tradition, passion og kvalitet har været de tre ledende principper, som har placeret Antinori som en af de førende vinprocucenter i Italien, og måske endda i hele vinens verden.

Innovative og ikoniske vine
Tignanello, der er blandt Antinoris og Italiens mest ikoniske vine, er et skoleeksempel på den innovative ånd, der præger huset. Med Tignanello, skabt i 1971 på et blend af Sangiovese, og de dengang "forbudte" druesorter Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, var Piero Antinori blandt primus motorerne i en helt ny bølge af super-toscanere, fremstillet uden smålig skelen til datidens snærende og forældede regler, som Chianti led under. Tignanello, der regnes for at være en af de mest betydningsfulde vine i vindyrkningens historie i Italien, nærmest redefinerede Toscana og blev startskuddet til en revision og forbedring af reglerne i Chianti, der har betydet en forbedring af kvalitetsniveauet i hele regionen.

Utrættelig stræben efter kvalitet
Hvor de gamle rødder spiller en vigtig rolle i familiens arbejde, så understreger Piero Antinori, at det aldrig har sat en grænse for familiens udpræget innovative ånd. Antinoris passion for vindyrkning kommer stærkest til udtryk via den konstante søgen efter kvalitetsforbedringer i selv de mindste detaljer. Hos Antinori arbejdes der kontinuert på forbedringer både i vinmarkerne og i kældrene. Der researches i nye kloner af lokale og internationale druesorter, der eksperimenteres med alternative dyrkningsmetoder, placeringen af marker i forskellige højder, gæringsmetoder, forskellige typer af egetræ og fade i alternative størrelser til lagringen af vinene. Intet overlades til tilfældighederne, og alt sigter på at forbedre kvaliteten.