Clement RARE Cask Collection

Habitation Clément på fransk-caribiske Martiniqué har været klassificeret som et historisk monument siden 1996. Smukt restaureret og pittoresk beliggende midt i frodige sukkerrørsmarker, vidner dette statslige hus om en svunden tid i de gamle kolonier. Stedet emmer af historie, legender og en samling af uerstattelige klenodier.

I plantagens hjerte ligger Habitation Cléments ikoniske lagerhaller, som rummer mere end 20.000 egefade med Caribiens flotteste og mest aristokratiske Rhum Agricole. Fra tid til anden træder enkelte fade frem med en sådan en ypperlig aroma og smag, at de øremærkes til aftapning ved helt særlige begivenheder.

En sådan begivenhed skete i marts måned 2017, da en lille eksklusiv gruppe af Danmarks fremmeste vinhandlere besøgte Habitation Clément. Tanken var at finde et særligt godt fad, måske to, og aftappe det som minde om en spændende rejse til Habitation Clément og Martinique.

Robert Peronet, stedets mangeårige kældermester, havde gavmildt fundet en række exceptionelle fadprøver frem. Af disse faldt særligt fire i vinhandlernes smag. Udfaldet af den stemningsfulde smagning blev, ganske uventet, at hele fire unikke single casks blev udvalgt af vinhandlerne. Heldigvis var der enighed om, at disse sjældne kvaliteter ikke skulle reduceres i styrke, men tappes som sjælden set fadstyrke rom.