Ugens tilbud!
 

Ny uge med nye spændende tilbud!
Så blev det torsdag igen, og vi kan nu for anden gang løfte sløret for ugens nye tilbud. Hver torsdag udkommer vi nemlig med ugens tilbud, som vil være gældende fra den pågældende dag til torsdag ugen efter. Dette gør vi, så vi alle stadig kan få smagt noget god og spændene vin i disse lidt mørke tider - blot derhjemme i de trygge rammer.

Blandt denne uges spændende tilbud kan du f.eks. spare 100 kr. pr. fl. på klassisk 2015 Bordeaux fra Fronsac-området. Udover et super bordeaux tilbud, kan man også finde en Ben Glaetzer bestseller, fremragende mineralsk Riesling fra Gunderloch samt rødvin fra et af Spaniens mest upcoming områder; Ribeira Sacra.

Læs mere om vinene under billedet.

For at minimere den fysiske kontakt i butikken kan tilbuddene som altid bestilles på godevine.dk, hvor vi enten kan sende eller levere det. Køb og afhentning i butikken er selvfølgelig også en mulighed, hvor vi her står klar med mundbind og håndsprit til at tage imod jer.



2018 Riesling Trocken vom Roten Schiefer
Weingut Gunderloch er en af Tysklands bedste og mest berømte vingårde. Vinmageren Fritz Hasselbach er berygtet for sin kompromisløse holdning til, hvordan en vin skal laves. I hans verden findes der ingen genveje til kvalitet – kun arbejde, arbejde og atter arbejde. Gunderlochs Riesling Trocken byder på sprøde nuancer af hvide blomster, eksotisk citrus og mineraler. Smagen er ganske vægtig og eftersmagen besidder en fabelagtig sitrende nerve og intensitet. En farlig vin - før du har set dig om er flasken tom! Testvinder & 18,5 point i Oldenburgs Vinguide

2015 Don Bernardino Amandi
Det siges, at de bedste vine dyrkes i de smukkeste omgivelser. Hvis det er tilfældet, så kommer Spaniens bedste vine fra Ribeira Sacra i den nordvestlige del af spanien. Hver mark ligger afsondret, og skal nås ad stentrapper eller fra flodsiden. Vinstokkene står på terrasser skabt af romerne for over 2000 år siden. Mencia druen kendes også fra det hypede naboområde Bierzo, men i Ribeira Sacra fremstår druen både mere intens og frisk i smagen. Sammenligner man Mencia med andre druer, så er det nærmeste man kommer en kombination af Syrah og Cabernet Franc. Mencia er fyldig og bombastisk, men har samtidig en lethed og luftfugtighed, som ikke findes i mange andre vine.

2015 Château Carlmagnus, Fronsac
Carlmagnus er næsten det ultimative kult-domæne: Minimal produktion fra bare 2,25 ha. af de bedst placerede skråninger i Fronsac, men hvilke skråninger! Vinene er ofte udsolgte allerede i forsalg, er man intresseret i ældre årgange kan det ofte være meget vanskeligt, med mindre man kender nogen som kender Arnauld Roux! 12.000 flasker årligt rækker ikke langt.
Ejeren og vinmageren Arnauld Roux er en egenrådig person med stærke meninger, som klart går sine egne veje i bestræbelserne på at skabe den bedste vin. Stilen er moderne med ekstrakt, charme og kulsort farve, smagen koncentreret og meget fyldig med fed frugt og tannin, der er flot integreret sammen med træet (18 måneder i barrique). Med alderen får vinene et mindre maskulint udtryk, mere kompleksitet og ynde. Prøv den evt. i en blindsmagning med Grand Cru Classé vine og bliv positiv overrasket. En vin du bør købe! - Hvis du er en sand Bordeaux freak!

2016 Directors Cut Cabernet Sauvignon
Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers The Wine Advocate. Udover Glaetzer Wines er Ben også involveret i Heartland Wines, hvor han fremstiller "value-for-money" vine på druer fra forskellige områder i South Australia. Vinene er intense og frugtdrevne, men uden at være marmelade eller sødlige. Superlækre vine, der giver et indblik i Ben Glaetzers unikke vinmager talent.
Director's Cut Cabernet er en af de kraftigste og mest udtryksfulde vine fra Langhorne Creek. Druerne som er fra Heartlands bedste parceller, heriblandt Wenzell, Jenkins og Licorice Block, høstes i nattens kølighed for at bevare friskheden. Vinen lagres 14 måneder på nye "hogsheads" af fransk og amerikansk eg. Duften er en eksplosion af intens bærfrugt, med solbær og modne kirsebær. Smagen er et sandt powerhouse med lag på lag af nuancer af frugt, spice og et køligt strejf af mint. Et brag af en Cabernet! 90 point i Jyllands-posten

2015 Chateau de Carlmagnus
Tilbud
Frankrig Bordeaux
Rødvin
229,00 kr.
129,00 v/6 fl.
Tilbud
Spanien Ribeira Sacra
Rødvin
159,00 kr.
89,00 v/6 fl.
2016 Directors Cut Cabernet Sauvignon
Tilbud
Australien South Australia
Rødvin
199,00 kr.
139,00 v/6 fl.
2018 Riesling Trocken vom Roten Schiefer
Tilbud
Tyskland Rheinhessen
Hvidvin
139,00 kr.
99,00 v/6 fl.