Vin til påske? Vin til lam!

Årets første højtid nærmer sig. Påsken, en tid til at reflektere og fejre Jesu opstandelse, og så er det ikke mindst en tid at samle familie og venner til at dele et særligt måltid sammen. For mange danskere inklusiv mig selv er påskedagene indbegrebet æg, sild, karrysalat, laks, ørred og meget andet. På selve påskedag hører lammet sig til og gerne en lækker krydret lammekølle med friske spæde grøntsager fra foråret. Herhjemme har lam ikke altid været en populær spise.

Først i 70’erne begyndte lammet at komme på de danske spiseborde. Det var netop i form af lammekølle og i den provencalske udgave, hvor man nærmest pakkede kødet ind i en masse friske krydreurter såsom purløg, timian, rosmarin, basilikum, salvie og ej for forglemme hvidløget. Lam er blevet mere og mere populært, og en mere almindelig hverdagsspise. Størstedelen af det lam som nydes herhjemme er dansk produceret og det danske lam er blevet utroligt velsmagende. Flere steder I påsken er lammet ikke hverdagsspise, men derimod et festmåltid, som skal nydes i skønt selskab og med en masse god vin!

Når man skal sætte vin til påskelammet er det centralt, at man tager højde for de provencalske krydderier. Lammet i sig selv er ikke voldsomt kraftigt smagende, men intensiteten og smagen stiger i form af tilberedningen. En god idé er at finde en vin som har den helt rette ”spiciness” som kan matche de krydrede toner fra lammekødets tilberedning. Det får man ofte ved at tage en vin med en belejlig mængde fadlagring, hvilket kan give vinen krydderi fra træfadet. Vinen må gerne være voluminøs, koncentreret, men skal besidde noget elegance, så man ej heller overdøver det fine lam. Samtidig må den gerne besidde en garvesyrerig struktur, dog uden at være for markant. Garvesyren i vinen nyder godt af at arbejde med det fedt, som måtte være på kødet. Vine med urteagtige aromaer harmonerer helt perfekt med de friske krydderurter.

Nedenstående vine er klassiske eksempler på en god påskevin.


2015 Sabazio Rosso di Montepulciano
Italien Toscana
Rødvin
119,00 kr.
109,00 v/6 fl.
2015 Villa Antinori Rosso
Italien Toscana
Rødvin
159,00 kr.
159,00 v/6 fl.
2014 Nassos
Tilbud
Spanien Priorat
Rødvin
249,00 kr.
186,75 v/1 fl.